God nok?  

- om skyld, skam og nåde

"Hvis bedre er muligt, er godt ikke godt nok!"

Tidens unge har konstant et loft af idealer over sig. De bombarderes med slogans som "Never settle", "Add to your day" og "Don´t blend in - stand out!" Men idealer er netop kendetegnet ved at være uopnåelige.

Når de unge forventer af sig selv, at de skal nå idealerne, vil de føle sig forkerte og skamme sig - og med skammen kan angsten opstå. 

Projektet GOD NOK? beskæftiger sig med tre begreber, der er viklet ind i hinanden. Skyld hænger sammen med det vi gør forkert, mens skam derimod er en følelse af at være forkert. Nåden er (ganske umoderne) en betingelsesløs accept af mennesket.

 

Der arbejdes med 3 teksttyper:

3 korte genfortalte scener fra Karl Ove Knausgaards selvbiografiske værk "Min kamp"

3 klip fra SKAM

3 bibelhistorier

 

Projektet kan afsluttes med et besøg af præsten. Besøget er bygget op som et rollespil med to cases. Rollespillet kan evt. bruges som kulturteknik i forbindelse med eksamen. I modtager link til hjemmeside og kode senest til august.

Målgruppe: 7. - 9. årg.

Fag: Kristendom

Lektioner: 7 lektioner

Tilmelding: https://forms.gle/a27F7giWki3qT2TA7 

2020 SKIK Kolding