Engelbert H og den sidste chance

Kan duften af røræg og bacon redde verden? 


Noget tyder på det, når man læser Kim Fupz´ billedroman om englen Engelbert H, der bliver sendt til jorden for at frelse den på syv dage.
Gud bryder sig nemlig ikke om det, som han dagligt ser i nyhederne. Der er for meget krig, elendighed, ufred og forurening. Og det skal stoppe. Lige nu! Ellers må jorden ødelægges og en ny bygges op af rare bibliotekarer og kattekillinger.


DEN TILHØRENDE LÆSEBOG SKAL BESTILLES TIL KLASSEN VIA CFU

 

I dette undervisningsforløb skal eleverne fordybe sig i Fupz´ bog og de bibelske tekster, der er billedromanens intertekstuelle reference – nemlig de gammeltestamentlige beretninger om Skabelsen, Syndfloden, ødelæggelsen af byerne Sodoma og Gomorra samt historien om profeten Jonas. Teksterne danner hver for sig og sammen udgangspunkt for elevernes samtaler og refleksioner over emner som håb, synd, den frie vilje, gudsbilleder og relationer.

 

Ved tilmelding får I tilsendt en lærervejledning og en kode til digital adgang til elevmaterialer som I finder her

Målgruppe: 4.- 6. klasse

Fag: Kristendom og dansk

Tidsforbrug: 

Bestilling: 

2020 SKIK Kolding